High School Musical 2
10.03.2010 · Forum Horsens
HIGH SCHOOL MUSICAL 2
Dansk opsætning af den populære musical
Skoleåret går på hæld og sommeren er over os. East High Wildcats gør sig klar til tre måneder med sol, skæg, ballade – intriger og romantik. Troy, Gabriella, Chad og Taylor har sikret sig sommerjobs på Lava Spring Country Club – men da dette sommer-resort ejes af søskendeparret Sharpay og Ryan Evans’ forældre, venter dramaet forude.
Sharpay prøver med alle midler at vinde Troys opmærksomhed. Med planlagte intriger bl.a. med hjælp fra stedets daglige leder Mr. Fulton, får Sharpay skubbet en kile ind mellem Troy, Gabriella og Wildcats. De unge mennesker må således igennem en masse prøvelser inden det hele til slut falder på plads, og alle kan nyde den resterende del af sommeren på Lava Spring Country Club.
Historien krydres med herlige sange og et væld af flotte danseoptrin.
Der medvirker mere end 20 skuespillere og sangere i denne forrygende Disney musical – akkompagneret af et 12 mands orkester under ledelse af Christian Baltzer. Forestillingen foregår på dansk.
Billetter på Billetlugen.dk - 70 26 32 67 - Horsens Ny Teater 75 60 24 44 samt FONA
A billet kr. 340,-
B billet kr. 310,-
C billet kr. 295,-
|